[Talk-dk] Problem med vandalisme eller uheld i Hadsund by

Jørgen Elgaard Larsen jel at elgaard.net
Ons Nov 14 18:57:14 GMT 2012


Tage Østergaard skrev:
> En ny mapper der kalder sig Søren1997Hadsund
> har lavet en del trælse ting i Hadsund by.

Velkommen til :-)

Godt du opdagede det hurtigt - så er det meget nemmere at gøre noget ved.

Du får lige nogle tips til, hvordan man kan finde ud af mere om andre
mapperes arbejde:

For at finde ud af omfanget af skaden, kan du finde det berørte område i
kort-redigeringen (Potlatch på hjemmesiden eller programmerne
Mercaator/JOSM, alt efter hvad du bruger).

Find et af de objekter, der er blevet rettet - f.x. jernbanen - og
markér det. Kig så på historikken: I Potlatch vælger du "Avanceret"
nederst til venstre. Derefter kan du klikke på objektets ID-nummer
øverst til venstre i vinduet (i dette tilfælde "way: 190625017").

Historikken viser, hvad der er sket med objektet. Hvis du klikker "Flere
detaljer", kommer du hen til informationssiden for objektet:
http://www.openstreetmap.org/browse/way/190625017

Du kan dels klikke på ændringssættet
(http://www.openstreetmap.org/browse/changeset/13862133) og se, hvad han
har lavet samtidig med den pågældende ændring. Eller du kan klikke på
brugeren, og vælge "ændringer". Så kan du se alt hvad han har lavet
indtil nu.

Ud fra det, kan du måske danne dig et indtryk af, om fejlene er udtryk
for udvidenhed, eller om det er bevidst vandalisme.

I dette tilfælde tyder det på, at der er tale om en ny, uerfaren mapper
(1997 kunne iøvrigt tyde på, at han er ca. 15 år).

> 1. Er der nogen der har mulighed for at hjælpe/stoppe ham, inden der
> sker endnu større ulykker (håber det er et uheld).

På brugerens side kan du vælge "send besked", og spørge ham høfligt om
han er sikker på, hvad han laver. Vær positiv, og hjælp ham til at blive
en bedre mapper. Det kunne iøvrigt også være, at han vidste noget, du
ikke ved (f.x. kunne han vide, at der ligger gamle godsskinner i vejen
under asfalten).

I værste ald, kan man få brugeren blokeret i OSM (selvon det lader til,
at linket til blokering er forsvundet).

> 2 . Er det muligt at rekonstruere området automatisk, ændringen er sket
> 13-11-2012 i perioden kl 17:09 til 18:30. Jeg har redigeret en del ting
> i samme område samme dag ind til kl.16:59, og dem vil jeg selvfølgelig
> gerne undgå bliver slettet hvis muligt, men det er dog ikke altafgørende.

Man kan altid lave en revert af de pågældende ændringssæt. Det er
nemmest at bruge "revert"-plugin'et i JOSM. Det er der flere på listen,
der kan hjælpe med (mig inklusive).

Men man bør aldrig lave en revert før man har forsøgt at kontakte brugeren.


- Jørgen




Mere information om maillisten Talk-dk.