[Talk-dk] Geoinformationer på Wikipedia

Leif Lodahl leiflodahl at gmail.com
Man Sep 16 20:16:24 UTC 2013


Hej alle,

Den seneste tid har jeg tegnet rigtig mange herregård. Jeg har opdaget at
der på Wikipedia er et hav af artikler, som er påført koordinater, men hvor
de tilsvarende elementer ikke er etableret i OSM. Se
http://da.wikipedia.org/wiki/Sjørring_Sø og
http://da.wikipedia.org/wiki/Ulstrup_(Hundborg_Sogn)

I visse tilfælde er objektet oprettet, men uden navn og Wikipedia-link,
f.eks. Se f.eks. http://da.wikipedia.org/wiki/Herning_Stadion

Jeg ved at der findes et API til Wikipedia, hvor det er muligt at udtrække
udvalgte data.

Kunne det være en idè at lave et udtræk af alle danske Wikipediaartikler
med geoposition og sammenholde den med vores egne data. De tilfælde hvor
der findes en artikel på Wikipedia, men ikke et tilsvarende objekt i OSM,
oprettes et punkt på positionen med navn og Wikipedia-link.

I første omgang kan vi jo lave en optælling af match.

Der skal naturligvis laves en log, som vi kan bruge som arbejdsredskab. Så
holder vi et mapping-party. (WikiParty).

På kort sigt vil vi gøre kortet mere søgbart, og på længere sigt får vi
neogeografer et værktøj at kortlægge efter.

Er det realistisk?

Jeg selv har ikke kompetencerne til at foretage udtræk og sammenligning.


Med venlig hilsen

Leif Lodahl
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/attachments/20130916/feda6a1c/attachment.html>


Mere information om maillisten Talk-dk.