[Talk-dk] Geoinformationer på Wikipedia

Soren Johannessen soren.johannessen at gmail.com
Tir Sep 17 08:29:04 UTC 2013


Hej Leif

Det lyder som en rigtigt god ide at lave et mapping-party med fokus på
Wikipedia. Wikipedia bruger nemlig vores geodata fx linjer og områder
til at visualisere - et godt eksempel er Arresø - de tagger det som et
enkelt punkt (et koordinatsæt) - men bruger vores område polygon
(mange punkter) til at vise deres læsere hvor søen udbredder sig (se
vedhæftet billlede). OSM får så retur lov til at bruge deres
sprogkorpus fx i stedet for at OSM frivillige bruger tid på at
oversætte name:XXSPROG=NAVN til mange sprog - så kan det hentes fra
Wikipedia (såfremt der er artikler på andre sprog) et dansk eksempel
Maribo Domkirke - her findes en Wikipedia artikel på spansk "name:es =
Catedral de Nuestra Señora de Maribo" dette spanske navn  (name:es) er
tilføjet i OSM.

Når det er sagt så er der lang vej  (som Leif også har opdaget) endnu
før alle danske Wikipedia artikler med et geografisk indhold er lagt
ind i OSM. Som udgangspunkt er det ca. 20% af alle  Wikipedia artikler
 der har et geografisk islæt. Det betyder så, at Wikipedia DK har ca.
36000 artikler ( artikler om Paris, Berlin, London, Rom, Eiffeltårnet
osv er med i denne beregning) med geografisk islæt.

Der er ca. 1040 wikipedia tags i OSM DK pt. af typen
"wikipedia=da:Dalby (Frederikssund Kommune)" (syntaks og guide for
Wikipedia tagging i OSM se
http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Wikipedia )

Nu til værktøjer for at se antal Wikipedia tag i OSM. vi starter med
det simple i form af en Overpass søgning som leder efter Wikipedia
tags i Ballerup Kommune -  http://t.co/m1lWOweylO - Jeg ser kun to
wikipedia tags pt. og jeg kan mindst finde 15 nye der kan tilføjes for
Ballerup Kommune.

Prøv i Overpass i venstre side under <has-kv k="name" v="Ballerup
Kommune"/> at angive din egen kommune og klik så "Søg". Du vil sikkert
hurtigt på Wikipedia finde mange flere der kan tilføjes i din kommune

Et mere systematisk værktøj til at analysere hvad Wikipedia har
skrevet om og hvad OSM så har lagt ind - så er der lavet under "WIWOSM
(Wikipedia where in OSM) projektet
(http://wiki.openstreetmap.org/wiki/WIWOSM ) sådan et værktøj.

Her et søgeeksempel efter Wikipedia artikler i kategorien "Kirker i
Lolland-Falsters Stift" holdt op imod OSM http://tinyurl.com/pcgkpj3 -
Bemærk rødt kryds så er kirken ikke i OSM endnu og ved et grønt
afkrydsningstegn er kirken i OSM. Hvis man har JOSM kørende så vil et
klik på " WP-to-OSM" linket, så vil tags for Wikipedia blive overført
til det objektet i OSM og via JOSM gemmer du så. Og  vær lidt kritisk
om det nu er det korrekte sted  - Slå evt. luftfotolag til og kig om
der nu findes det objekt der. Og som altid hvis man er lokal kendt, så
går arbejdet med Wikipedia tagging en del hurtigere.

Til orientering - der er ca. 2350 kirker i Danmark. Wikipedia DK har
indtil videre skrevet om de ca. 1408. OSM har ca. 2030 kirker (ca. 80
har intet navn (tag name=KIRKENAVN) endnu) - OSM har linket til ca.
150 kirker i Wikipedia.

Der er kræfter/rygter om der fra OSM global side vil komme mere fokus
på Wikipedia/OSM samarbejde og et globalt "Project of the Month" med
Wikipedia tagging er en af ideerne.

Men det skal ikke afholde OSM DK for at lave et evt. eget mapping party.

Med venlig hilsen
Søren Johannessen








2013/9/16 Leif Lodahl <leiflodahl at gmail.com>:
> Hej alle,
>
> Den seneste tid har jeg tegnet rigtig mange herregård. Jeg har opdaget at
> der på Wikipedia er et hav af artikler, som er påført koordinater, men hvor
> de tilsvarende elementer ikke er etableret i OSM. Se
> http://da.wikipedia.org/wiki/Sjørring_Sø og
> http://da.wikipedia.org/wiki/Ulstrup_(Hundborg_Sogn)
>
> I visse tilfælde er objektet oprettet, men uden navn og Wikipedia-link,
> f.eks. Se f.eks. http://da.wikipedia.org/wiki/Herning_Stadion
>
> Jeg ved at der findes et API til Wikipedia, hvor det er muligt at udtrække
> udvalgte data.
>
> Kunne det være en idè at lave et udtræk af alle danske Wikipediaartikler med
> geoposition og sammenholde den med vores egne data. De tilfælde hvor der
> findes en artikel på Wikipedia, men ikke et tilsvarende objekt i OSM,
> oprettes et punkt på positionen med navn og Wikipedia-link.
>
> I første omgang kan vi jo lave en optælling af match.
>
> Der skal naturligvis laves en log, som vi kan bruge som arbejdsredskab. Så
> holder vi et mapping-party. (WikiParty).
>
> På kort sigt vil vi gøre kortet mere søgbart, og på længere sigt får vi
> neogeografer et værktøj at kortlægge efter.
>
> Er det realistisk?
>
> Jeg selv har ikke kompetencerne til at foretage udtræk og sammenligning.
>
>
> Med venlig hilsen
>
> Leif Lodahl
>
> _______________________________________________
> Talk-dk mailing list
> Talk-dk at openstreetmap.org
> https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: arresoe.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 134605 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/attachments/20130917/d96b7e38/attachment-0001.jpg>


Mere information om maillisten Talk-dk.