[Talk-dk] Geodatastyrelsens luftfoto via Proxyserver - et par nye oplysninger

Leif Lodahl leiflodahl at gmail.com
Lør Mar 1 10:11:07 UTC 2014


Hej,
Jeg har brugt de nye overflyvningsbilleder i nogen tid, og specielt ved
naturområder er de fantastske. De er nemlig taget i det tidlige forår inden
der kom blade på træerne. Det betyder at man kan se stier, vandløb og
skovveje, som man ellers ikke kan se på f.eks. Bing, fordi der her er blade
på træerne.

Jeg er dog lidt bekymret for, om en privat server kan stå for belastningen,
når der kommer flere brugere på. Tror I ikke det vil være bedre at finde en
sponsor, og så lave en Amazon server?

Men ellers tusind tak til Gregers og Søren for initiativet.

Leif Lodahl
Den 28/02/2014 14.03 skrev "Soren Johannessen" <soren.johannessen at gmail.com
>:

>  Hej alle sammen
>
> I december 2013 lavede Gregers Petersen en mapproxy service - Så OSM
> frivillige i værktøjer som Potlatch2, iD og JOSM kunne indtegne  efter
> Geodatastyrelsens luftfotos (pt. forår 2012-13 alt efter hvor i landet
> du arbejder). Jeg skal gøre opmærksom på, at hvis mapproxy tjenesten
> er nede eller andet i vejen, så skal I ikke kontakte Geodatastyrelsens
> supportafdeling. I stedet for send en besked på dette forum, Gregers
> er også på denne liste.
>
>
> Hvis du ikke har prøvet/tjekket Geodatastyrelsens luftfotos via
> mapproxy tjenesten så er der guides her
>
>
> Potlatch2
> http://www.microformats.dk/2013/12/24/openstreetmap-potlatch-2-editor-kan-nu-ogsa-kalde-geodatastyrelsens-luftfotos/
> iD editor
> http://www.microformats.dk/2014/01/02/mapproxy-tjenesten-af-geodatastyrelsens-luftfotos-virker-ogsa-til-id-editoren/
>
> JOSM
> http://www.microformats.dk/2014/01/03/josm-kan-ogsa-kalde-geodatastyrelsens-luftfotos-via-mapproxy-service/
>
>
> Vedr. iD editoren, så næste gang Mapbox (dem der udvikler på iD
> editoren) laver en opdatering, så skulle iD automatisk vise mapproxy
> tjenesten i "baggrundsindstillinger", så du ikke behøver manuelt at
> tilføje URL'en hele tiden i iD editoren. Jeg skal nok orientere jer om
> når det sker samt hvordan du få luftfotolaget frem.
>
>
> Geodatastyrelsen er ikke afvisende overfor at lave en TMS (Tile Map
> Service) en gang ud i fremtiden, så OSM frivillige  kan benytte
> Geodatastyrelsens servere i stedet for Gregers mapproxy. De har mere
> serverkraft og hurtigere netværksforbindelse. Såfremt dette sker, skal
> der nok komme en orientering om dette og hvordan I benytter sådan en
> TMS til Potlatch2, iD editor eller JOSM redigeringsværktøjerne.
>
>
> Med venlig hilsen
> Søren Johannessen
>
> _______________________________________________
> Talk-dk mailing list
> Talk-dk at openstreetmap.org
> https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
>
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/attachments/20140301/cdc6cf49/attachment.html>


Mere information om maillisten Talk-dk.