[Talk-dk] Strømningsretningen stemmer ikke!

Michael Andersen hjart at milvus.dk
Man Mar 16 21:49:33 UTC 2015


Hej Sandra og velkommen til

Jeg har studeret ortofotos for området lidt og må indrømme at det er 
vanskeligt udfra det at gætte hvilken vej den sydlige del strømmer. Der kunne 
jo være et rørlagt stykke videre sydpå.

Hvis man nu var god til at læse højdekurver kunne man måske gøre det ud fra 
f.eks. cykelkortet, men ellers ville jeg mene der skulle en ekspedition til 
for at afgøre spørgsmålet :)



Mandag den 16. marts 2015 19:59:09 skrev Sandra de Blécourt Dalsberg:
> Hej allesammen,
> 
> Jeg havde det allerede på fornemmelse, men nu har jeg været på fieldtrip for
> at slå det fast med egne øjne: strømningsretningen i vandløbet nord for
> Ganløse Egede (mellem Buresø og Bastrup Sø) stemmer ikke. Vandet strømmer
> vestpå, og ikke østpå som det ellers er angivet på OSM. Det ville også være
> mærkeligt andet, da hovedvandskellet for hhv. Roskilde fjord og Øresund
> løber lige vest for Bastrup Sø, sådan cirka der hvor det omtalte vandløb
> slutter mod øst.
> 
> Men nu er mit spørgsmål: skal jeg vende strømningsretningen om på hele
> vandløbet? (Den slår et smut sydpå langs med den vestlige side af Ganløse
> Egede.) Eller kunne man forestille sig, at vandet i den sydligste del af
> vandløbet faktisk strømmer fra syd mod nord, og at det vender ved et af de
> indtegnede grøfter? I så fald skal kun noget af vandløbet rettes, men hvor
> meget?
> 
> Hilsen fra en OSM-rookie




Mere information om maillisten Talk-dk.