[Talk-dk] AWSbot tager noder flere tusinde km borte

Michael Andersen hjart at milvus.dk
Man Aug 15 06:47:58 UTC 2016


Hej

Jeg vil lige gøre det klart at jeg ikke var klar over at AWSbot har været 
blokeret før og at den første gang ikke var på foranledning af mig.

Jeg mindes dog at et medlem af DWG i forbindelse med de adresser der havnede 
nede ved ækvator på et tidspunkt henvendte sig til mig på IRC med klager over 
bottens opførsel (fordi han vidste jeg var dansker og tænkte jeg måske vidste 
noget om sagen).

Det er meget muligt at Michel og andre ikke umiddelbart kan se problemet i 
nogle få vildfarne noder, men jeg kan konstatere at de i mange tilfælde vil 
blive bemærket og klaget over internationalt.

Derfor når Stephen ikke svarer på mine henvendelser og blot, tilsyneladende 
helt uanfægtet, fortsætter, så ser jeg altså ikke anden udvej end at "trække 
håndbremsen".

I aftes var der tale om at botten i 5 tilfælde hentede tilsyneladende 
tilfældige noder i Rusland, Canada og Ægypten til DK og taggede dem med danske 
adressedata. Alle disse noder var del af enten bygninger eller noget landuse i 
de pågældende lande og derfor stod vi pludseligt med bl.a. en 4800 km lang 
russisk bygning, der strakte sig tværs over Østersøen og endte i Kbh. Jeg har 
reverteret de 5 ændringssæt, men er ret sikker på at den slags vil blive 
bemærket og klaget over internationalt.

Jeg selv har allerede rigeligt med OSM-relaterede opgaver på min tallerken og 
tror ikke jeg bør påtage mig flere, så derfor vil jeg sætte stor pris på hvis 
andre vil hjælpe Stephen dels med at optimere relevante scripts og dels med 
selve det praktiske arbejde.
Som Thorbjorn kommer ind på er er der efterhånden mange parter der bruger og 
er afhængige af OSM på forskellige måder og adresser er en ret vigtig del, så 
derfor vil det være super hvis der er et lille team, der kan deles om 
opgaverne i forbindelse med import og opdatering af disse og eventuelt tage 
over efter hinanden.

Mvh Hjart

Søndag den 14. august 2016 22:22:01 skrev Stephen Møller:
> Hej
> 
> Er der nogen der kan støtte mig i det arbejde jeg laver ellers vil jeg
> stoppe med det.
> 
> Det betyder at der ikke komme nye adresser fra kommunerne ind i OSM anden
> de laves manuelt eller andre skal hente det selv fra AWS.
> 
> Jeg er træt at at DWG altid giver Hjart ret og lukker min bruger uden jeg
> kan forsvare det.
> 
> Hvis jeg skriver til dem vil min bruger jo være låst op igen, fordi det kun
> er blokering på 12, 24 eller 48 timer.
> 
> Hilsen ham der styre AWSbot
> 
> Den 14. aug. 2016 9.08 PM skrev "Michael Andersen" <hjart at milvus.dk>:
> > Hej
> > 
> > Jeg sidder lige nu og kan se http://www.openstreetmap.org/user/AWSbot lave
> > nogle ret uheldige ændringer: (f.eks.
> > http://www.openstreetmap.org/changeset/41452377 og
> > http://www.openstreetmap.org/changeset/41452183)
> > 
> > Jeg har kommenteret de 2 eksempler men desværre uden respons (og har også
> > for
> > ikke så længe siden uden held kommenteret et par andre ændringssæt), så nu
> > prøver jeg ad denne vej.
> > 
> > AWSbot bør omgående stoppe alle opdateringer og få fikset de her ting
> > inden den
> > fortsætter. Ellers bliver vi nødt til at få DWG til at blokere den.
> > 
> > Mvh Hjart
> > 
> > _______________________________________________
> > Talk-dk mailing list
> > Talk-dk at openstreetmap.org
> > https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk




Mere information om maillisten Talk-dk.