[Talk-dk] [OpenStreetMap] Hjart har kommenteret på et af dine ændringssæt

Michael Andersen hjart at milvus.dk
Ons Mar 30 19:49:44 UTC 2016


MichaelVL's tracker har været nævnt på vores postliste et par gange tidligere.

Jeg har iøvrigt kommenteret hundredevis af ændringssæt og har ført ikke så få 
interessante diskussioner ad den vej, ofte med begyndere og andre som 
alligevel ikke ville kunne forventes at tilmelde sig postlisten.  Jeg synes 
det er et ofte yderst relevant "medie".

Problemet kan så være at hovedparten af os ikke har både den nødvendige tid, 
interesse og erfaring til løbende at følge med i hvad der sker. Men jeg vil 
stadig sætte pris på at folk i det omfang det er muligt følger med, tjekker 
hvad særligt nye folk laver (og byder dem velkommen), ser efter fejl og 
kommenterer hvor det er relevant.

Med hensyn til omtalte sti tror jeg gerne jeg kan have været forbi og blot 
haft et helt andet fokus :-). Jeg har arbejdet jo arbejdet intensivt over hele 
DK og iøvrigt fulgt meget med og har i høj grad lagt mærke til hvor 
forskelligt et fokus folk har. Mit primære fokus har altid været det 
overordnede vejnet (residential/unclassified og op), mens andre f.eks. har 
fokuseret på landuse i en grad så de fuldstændigt har overset at det vejnet de 
har redigeret omkring slet ikke har haft gang på jord.

Onsdag den 30. marts 2016 14:40:29 skrev du:
> Jeg har aldrig set disse hjemmesider, men det er da fint, at de er der. Min
> anke vedr. kommentarer til ændringssæt går på, at da der sjældent er et
> gensvar, så fremstår kommentarerne som om de er den eneste sandhed om
> problemet, og det er efter min erfaring sjældent tilfældet.
> 
> Enig i, at der er behov for at holde øje, men det gælder jo os alle. Jeg så
> i påsken at nogen havde brugt navnet ”Nordsø Stien” på et stiforløb
> (26980687), som i øvrigt var markeret som en bro, selv om det meste af det
> var en spange (bridge=boardwalk). Jeg undrer mig lidt over, at du har været
> forbi uden at reagere. Man kan godt have svært ved at skelne mellem bro og
> spange, når man ikke er til stede, men en sti kan efter min opfattelse kun
> navngives, hvis der er et officielt vejskilt, og så bør navnet i øvrigt
> staves korrekt, og ikke være sammenfaldende med rutens navn.

> P.S. Jeg tager Google Earth kommentaren til efterretning. I øvrigt er Grenen 
> på vej mod nordøst, så hvis det er ældre billeder, jeg har rettet mig efter, 
> så har jeg nok drejet Grenen lidt for meget sydpå. Jeg trøster mig så med
> Gyldendals Leksikons bemærkning om, at den flytter sig med vejret, så det kan 
> være, at det var derfor jeg undgik de våde støvler den dag. Kystlinjen var
> hvert fald forkert, men det kunne da godt se ud som om det er fast arbejde, 
> at få den tegnet korrekt 😊



Mere information om maillisten Talk-dk.