[Talk-dk] Vedr. indlæsning af data vedr. hastigshedsgrænser

Morten Rüsz mortenrusz at gmail.com
Tor Feb 2 21:56:53 UTC 2017


Hej alle.

Jeg arbejder på et trafiksikkerhedsprojekt, hvor vi benytter os af data fra
OSM. I den forbindelse forsøger vi at finde ud af, om det er muligt at
opdatere hastighedsgrænserne ved at indlæse dem, frem for at skulle
opdatere dem manuelt.

Kan I hjælpe mig med dette? Helt konkret vil jeg gerne have hjælp til/viden
om følgende:


   1. *Hvilke dataformater kan anvendes til at uploade hastighedsgrænser i
   OSM? *Omkring 60 % af kommunerne anvender Vejdirektoratets platform
   Vejman.dk og jeg er i dialog med med dem, for at blive klogere på, hvilke
   dataformater de er i stand til at levere hastighedsdata i.
   2. *Hvordan indlæser jeg større datamængder vedr. hastighedsgrænser?* Er
   der nogen der erfaringer med dette?

Vejdirektoratet har desværre ikke mulighed for at dele dataene med mig (ud
over statsvejnettet), da det er kommunerne der ejer dataene. Derfor er vi
nødt til at henvende os til dem enkeltvis. Det er jeg dog villig til at
gøre, hvis jeg kan finde en enkel løsning mht. at få indlæst disse i OSM.

De øvrige kommuner anvender en eller flere andre platforme. Dette har jeg
endnu ikke undersøgt nærmere.

Jeg er ikke selv specielt it-kyndig, hvorfor jeg vil sætte pris på, at
eventuelle svar tager hensyn til dette handicap :o)

Håber at I er stand til at hjælpe mig og ser frem til at høre fra jer.


Med venlig hilsen
Morten Rüsz
(mobil: 30209039)
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/attachments/20170202/f275aa1d/attachment.html>


Mere information om maillisten Talk-dk.