[Talk-dk] Open Data Day - Indbydelse til nyt OpenStreetMap Danmark rekordforsøg

Soren Johannessen soren.johannessen at gmail.com
Fre Feb 12 10:53:08 UTC 2021


Hej alle sammen i OpenStreetMap Danmark

Lørdag den 6. marts er det igen den internationale Open Data Day (
https://opendataday.org/ ). Hvor der sættes fokus på åbne data i alle
afskygninger. Covid19 sætter desværre en begrænsning på at vi kan lave
et fysisk møde og event. Derfor kan OpenStreetMap Danmark lave et nyt
rekordforsøg, hvor vi vil prøve at slå vores dagsrekord  med antal
frivillige, som vi gjorde det i forbindelse med OpenStreetMaps 16. års
fødselsdag i august 2020. Rekorden vi slog var 85 frivillige i
Danmarks del af OpenStreetMap. Lørdag 6. marts kan vi gøre et nyt
forsøg på at slå denne rekord ude fra vores respektive lokalområder.

Opgaven er simpel i løbet af de 24 timer lørdag 6. marts skal du gå
ind og redigere noget fra dit lokalområde og gemme dit arbejde. Om du
bruger 5. minutter eller flere timer på selve dagen er ligemeget.
Emnet for hvad du kan kortlægge er også helt frit.

Jeg vil dog her komme med et par forslag. Du kan evt. tilføje
belægningstype (surface tag) for cykelstier (highway=cycleway) i dit
lokalområde. Der mangler pt. ca. 1790 km ud af ca. 10200 km. Jeg har
lavet et Overpass Turbo script med  "Cykelstier der mangler surfrace
(sat op til Lejre Kommune)"
 https://overpass-turbo.eu/s/13wM   I venstre side skriver du så din
egen kommune og klikker på Søg knappen. Du kan nu tage ud og tjekke
disse eller hvis du allerede ved belægningen, så kan de tilføjes med
det samme.

Hvis du er interesseret i at arbejde større en større kontekst i dit
lokalområde med hvilke villaveje, stier, gangstier og cykelstier som
der mangler belægning, så har jeg også lavet et Overpass Turbo script
til dette (sat op til Sorø Kommune)  https://overpass-turbo.eu/s/13x3
Indtast din egen kommune og klik Søg. Bemærk kommuner der mangler
meget kan godt tage lidt tid og hente data.

For dem af jer som har en Andriod smartphone, så vil jeg godt anbefale
StreetComplete app, her kan man få stillet opgaver, mens man fysisk er
tilstede ude i marken. Når en opgave er løst, så sendes data til
OpenStreetMaps database. Så på en gåtur/cykeltur under rekordforsøget
kan du fx løse opgaver om belægning på  villaveje, stier, gangstier og
cykelstier eller angive om der er gadelys eller ej på de forskellige
typer af veje.
Mere information om StreetComplete App her
https://github.com/streetcomplete/StreetComplete og hvordan du kan
hente den. App er næsten 100 % blevet oversat til dansk nu.

Så er der kun at sige velmødt 6. marts. Jeg vil et par dage før 6.
marts sende en reminder om vores OpenStreetMap rekordforsøg.
Hvis du bruger sociale medier, så vil hashtag for dette event være
#osmdkrekord .


Med venlig hilsen
Søren Johannessen



Mere information om maillisten Talk-dk.