[Talk-dk] highway-cycleway - seperat - yes!!!

Claus Hindsgaul claus.hindsgaul at gmail.com
Ons Nov 18 09:50:45 GMT 2009


Som jeg ser det, beskriver Ævars blog en fremtidig vision, hvor kortene er
så detaljerede at næsten alt beskrives med deres udstrækning (arealer). Det
kræver bl.a. en præcision for data, der generelt ikke er tilgængelig i dag
(f.eks. hvor bred er vejen og hvor ligger cykelstien i virkeligheden i
forhold til vejens omrids). Der hvor disse data bliver tilgængelige (målt op
til fods eller hvad ved jeg), kunne man måske overveje at optegne vejbaner
cykelstier og fortove separat - især når/hvis det bliver muligt at angive
dem som arealer. Det vil kræve et meget større arbejde end det nuværende
niveau, og vil så vidt jeg forstår tingene ikke gavne rutefindere. Det vil
også udfordre rendermaskinerne (hvilken retning har et ensrettet
cykelstiareal og hvordan er gang/bil/cykel-forbindelsen til naboarealer),
men det kan nok løses med tiden.

Der hvor disse data i virkeligheden IKKE er tilgængelige, kan jeg ikke se
fornuften i at sætte "gode gæt" ind. Man kan selvfølgelig gøre det med det
sigte, at de kan blive justeret med tiden, og så blot placere dem nu i en
afstand hvor de ser rimelige ud i Mapnik-renderen i en bestemt forstørrelse.
Men så skal det vel gøres konsistent - med skyggestierne får vi f.eks. en
beskrivelse af veje med fortorv, der omgives af cykelstier. Fortove som en
del af vejen har vel i langt højere grad "deres eget liv" end cykelstier.
Jeg har al mulig respekt for og interesse i at få cyklisterne på kortet
(cykler faktisk selv 50 km i København til arbejde hver dag), men det duer
da ikke at det sker ved at ødelægge rutebeskrivelsen for fodgængere?

For mig er der to veje (ja, skidt ordvalg :-) ):
 - Enten laver separate vejsystemer for hver enkelt transportform (biler,
cykler og fodgængere) med de knudepunkter, forbindelser for at krydse til
den modsatte side af samme fysiske vej og sideveje, lyskryds for hver
transportform, relationer mellem ways, som udgør samme gade osv. Her kan
muligheder for at krydse gaden og viden om, at man er på samme gade aldrig
underforstås.
 - Eller også benytter vi en orverordnet beskrivelse af hver vej som een
way, som via tags (mange af dem ligger i way-typen, f.eks. "foot=yes/no" og
behøves ikke angivet eksplicit) indeholder oplysninger om dens udstyr og
transportformer. Her kan mange kryds beskrives med en enkelt knude, evt. med
lyskryds, ligesom gaden kan krydses uden specialmarkeringer, når den ikke er
opdelt i to ensrettede baner. Separate ways kan man så nøjes med at tage i
brug, når denne beskrivelse ikke slår til, f.eks. når vejen ikke kan
krydses.

Er vi virkelig stemt for at gå hele vejen med den komplicerede metode?

Claus


Den 17. nov. 2009 22.30 skrev Morten Bek Ditlevsen <bek at termestrup.dk>:

> Lige mine 2 cents: efter at have læst Ævar Arnfjörð Bjarmasons blog-post
> (link postet i den anden cykel-tråd) synes jeg at det giver rigtig god
> mening at mappe cykelstierne separate (hvor det giver mening).
> Som jeg ser det er den ejstra datamængde ikke noget man skal være bange for
> - den ekstra mapping giver en mulighed for større detalje i korttegningen
> som jeg ser det.
>
> Mvh,
> /morten
>
>


-- 
-- 
Civilingeniør ph.d. Claus Hindsgaul
Edvard Thomsens Vej 19, 5. th
DK-2300 KBH S
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/attachments/20091118/7c5dfaa2/attachment.html>


More information about the Talk-dk mailing list