[Talk-dk] De nye tal - Folketal i danske byer pr. 1. januar efter byer og tid

Morten Kjeldgaard mok at bioxray.dk
Ons Apr 13 11:18:10 BST 2011


Søren Johannesen skrev:

> =>50000 er city
> 7000 til 49999 er town
> 200 til 6999 er village
> Under 200 er hamlet

Joehh... men det betyder et langt størstedelen af danske landsbyer
bliver til hamlets, hvilket igen betyder at deres navn først dukker op
på kortet ved zoom-level 14, mens villages kan ses ved zoom-level 12.

Nu kommer der nok noget og siger, at man ikke skal tagge til renderen,
men kortets nytteværdi er nu også bestemt af hvad man kan se på det, og
hvis man ved en mellem-zoom level som 12 ikke kan se et eneste bynavn på
kortet kommer det i hvert fald ikke til at ligne de Danmarkskort vi er
vokset op med.

Jeg har personligt skelnet mellem village/hamlet ved at kigge på
adresseknuderne: hvis en lille bys postadresse har addr:city=Enandenby
kalder jeg det en hamlet. Ellers en village.

Danmark er jo et lille land, og de små byer har større betydning her end
i de befolkningstætte centre i Holland, England og Tyskland, hvor
wiki-definitionen på city/village/hamlet måske er mere relevant. 

> Jeg benytter følgende  tags vedr. indbyggertal fra Statistikbanken når
> jeg indsætter i OSM
> 
> place=TYPE (city,town,village,hamlet)
> population=XX (tal)
> population_date=20110101 (angiver en dato så man kan se hvornår

Der er foreslået taggen census=2011 (f.eks.), det er den korrekte
engelske term for folketælling som jeg personligt foretrækker.

> population er opgjort ex her 1. januar 2011 - bemærk underscore i
> population_date)
> source=Statistikbanken Tabel BEF44 (kilde -  hvilken tabel i
> Statistikbanken der er kilden - denne syntaks benytter de i Wikipedia
> DK, ved byartiklerne)

Det bør nok være:

 source:population=Danmarks Statistik BEF44

i lighed med source:maxspeed taggen som nogen af os har fokus på for
tiden. "Statistikbanken" er vist blot et populærnavn Danmarks Statistik
gør brug af til deres website.

> Jeg har bemærket at kun ca. 400 danske byer har fået angivet
> population - så det er da en oplagt mulighed at få lagt mere ind.
> 
> Vil høre om I synes det er en god syntaks at benytte?

Bortset fra ovenstående betragtninger er jeg enig!

Hvis I har lidt tålmodighed sad jeg faktisk i går aftes og bryggede på
en bot med det formål at opdatere place=* knuderne med
folketællingstallene fra statistikbanken. Jeg sad også og tænkte på
village/hamlet problematikken. Men hold jer endelig ikke tilbage hvis I
hygger jer med at føre tallene ind "manuelt" :-) Til næste år kommer der
nok nye tal, og til den tid vil botten måske gøre nytte.

-- Morten (a.k.a. mok0)




Mere information om maillisten Talk-dk.