[Talk-dk] Changeset kommentarer...

Lars Thegler lars at thegler.dk
Fre Feb 25 07:48:11 GMT 2011


Helt enig med Morten, og jeg erklærer mig skyldig. Faktisk skriver jeg
software til dagligt, og bliver herreirriteret når min kolleger ikke
dokumenterer deres rettelser som Morten netop fremhæver, så jeg har
intet forsvar når jeg selv gør præcis det samme i OSM regi. Jeg lover
hermed bod og bedring.

Når det er sagt, så vil jeg gerne dreje Mortens regel lidt - det
vigtigste er HVORFOR, fordi det ikke fremgår andetsteds. HVAD og HVOR
fremgår af selve changesettet, men hvis det er naturligt at gentage
det i kommentaren, er det ok. Hellere lidt for megen info end lidt for
lidt.

Og jeg ved godt at detaljerne HVOR og HVAD ikke fremgår direkte af
history feed, men at gentage det i kommentaren af hensyn til history
feed, er den forkerte løsning, i stil med tagge for renderen.

/Lars (tagg)

2011/2/24 Morten Kjeldgaard <mok at bioxray.dk>:
> Jeg bruger history feed ganske meget, og lægger derfor mærke til at mange
> forsømmer at lave brugbare kommentarer til changesættet. I mange tilfælde
> mangler det fuldstændigt "(None)", og i ligeså mange tilfælde er det
> værdiløse kommentarer som:
>
>  * Fugro
>  * små rettelser
>  * adjustments
>  * alignment, buildings, and new ways
>
> osv.  (Hvad er i øvrigt en "lille" rettelse? En rettelse er vel en
> rettelse!)
>
> En god changelog kommentar bør indeholde information om HVOR og HVAD, evt.
> HVORFOR. Har man benyttet Fugro eller Bing ortofotos, skal det fremgå af
> source taggen, ikke af changeset kommentaren, og har man mappet efter GPS
> tracks, bør det også fremgå af source taggen.
>
> Changeset kommentaren er den måde man kommunikerer til andre mappere der
> arbejder i området hvad man har lavet. Og i øvrigt en selv. Det kan ikke
> være særlig nyttigt at se på ens egne edits og konstatere at der bare står
> "fix" ved dem allesammen.
>
> Om det er på dansk eller engelsk er efter min mening mindre vigtigt, men
> herfra skal lyde en kraftig opfordring til at bruge de 30 sekunder det tager
> at skrive en god, informativ kommentar, og så giver det god karma.
>
> -- Morten
>
>
> _______________________________________________
> Talk-dk mailing list
> Talk-dk at openstreetmap.org
> http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
>



Mere information om maillisten Talk-dk.