[Talk-dk] Sprog og kommunikation

Jørgen Elgaard Larsen jel at elgaard.net
Tir Aug 28 18:08:38 BST 2012


Kristian Krægpøth skrev:
> Men jeg må indrømme, at det ind imellem er svært at få mening i det
> læste. Det skyldes i høj grad den meget udbredte brug af engelske ord og
> begreber, som knytter sig til korttegneriet i OpenStreetMap (OSM).

En af grundende til, at der anvendes engelske ord, er fordi OSM bruger
engelsk i sine data.

Engelske ord er ikke i sig selv mere præcise end danske, men lige præcis
de ord, der gemmes i OSM, er det mest præcise, vi kan tale om.

Hvis jeg f.x. vil spørge om en specifik egenskab på en vej, vil det
ganske enkelt være mere præcist at spørge:

  "Hvad er forskellen på residential og unclassified i highway-taggen?"

end

  "Hvad er forskellen på beboelsesvej og uklassificeret i
   vej-egenskaben?"


Der er en del af os, der arbejder direkte med OSM-data igennem f.x.
JOSM, eller i Potlatch's "Avanceret"-faneblad. Hvis vi skal gætte os til
den danske oversættelse af specifikke feltnavne og værdier, kan vi gætte
forkert og derfor give et forkert svar.

Jeg ved godt, at programmer som Potlatch laver danske oversættelser til
almindelige brugere - men oversættelserne er ikke officielle, og kan
derfor i teorien være anderledes i et andet program.

Alene dine forslag til danske oversættelser viser, at det bestemt ikke
er trivielt at oversætte præcist.

> ved ”survey”. Det har jeg så slået op i Gyldendals den Røde: I
> forbindelse med byggeri betyder det besigtigelse – i forbindelse med
> kortlægning betyder det opmåling.

Generelt betyder det undersøgelse (det engelske ord "survey" kan f.x. i
andre sammenhænge betyde en meningsmåling). Og netop den generelle brug
af ordet "survey" er passende i OSM-sammenhæng: Det kan foregå ved
opmåling, skøn, læsning af vejskilte, eller at ringe til folk og spørge,
hvad vejen, de bor på, hedder.

> Det rigtige engelske ord ville måske være ”inspection”, hvis der blev
> ment ”besigtigelse”.

Nej. Inspection (inspektion) er mere en form for kontrol af, at
virkeligheden er i orden.

> ”på den anden side så skal det jo ikke være Mapnik reneren der bestemmer
> om man må sætte et name tag på en postkode relation”.
> 
> For en udenforstående og for en nybegynder er det ret uforståeligt.
> Måske kunne man i stedet skrive: ”På den anden side så skal det jo ikke
> være Mapniks kortudtegner, der bestemme om man må tildele en postkode
> relation et navn”.  (Hvad er en postkode relation i øvrigt for en fætter?)

En relation er et specifikt begreb indenfor OSM (og hedder iøvrigt det
samme på dansk). "name" er et specifikt felt, man kan sætte på en
relation. Nogle former for relationer kan have flere forskellige navne
(f.x. name, ref, int_name), så hvis man blot siger "navn", er det uklart
hvilket af disse, man mener.

postkode er derimod noget vrøvl. Carsten burde have skrevet
"postal_code". Et klart eksempel på, at det kan gå galt, når man
forsøger at oversætte specifikke termer til dansk :-)

> Tag (a): Beskrivelse (en), egenskab (en)
Beskrivelse vil blive opfattet som en fritekst-beskrivelse: "Kirken er
meget pæn". Egenskab er måske anvendeligt, men ikke helt dækkende.
En mere korrekt oversættelse vil være "mærke", eller måske "attribut",
men jeg tror ikke, det er mere forståeligt for nybegyndere.

> Map (a): Kort (et)
Ja.

> Map (to): Tegne kort (at)
Som andre har været inde på, dækker "map" over mere end blot at tegne.
Det ville være mere korrekt at skrive "kortlægge".

> Mapper (a): Korttegner (en)
Kortlægger er bedre.

> Rendering (a): Udtegning (en),  betyder ifølge ordbogen: Gengivelse,
> udførelse, oversættelse

Jeg har aldrig hørt ordet "udtegning". Det findes heller ikke i
retskrivningsordbogen. Derimod er rendering almindeligt brugt, når man
taler om dannelse af computergrafik.

Hvis man selv finder på ord, er man sikker på at forvirre folk, indtil
ordet måske en dag bliver udbredt. Jeg er for eksempel sikker på, at
flere danskere ved, hvad en harddisk er, end hvad et fastpladelager er.

For slet ikke at tale om datamat, linieskriver, elektronregnemaskine,
drivprogram, og andre ord, der aldrig rigtigt fængede.

> POI (a): Interessepunkt (et) eller punkt (et)
Interessepunkt kan gå, men punkt kan forveksles med en "node".

> Way (a): Linje (en)
Igen, "way" er en specifik term i OSM. Navnet er uheldigt valgt, også på
engelsk, men det hedder det nu engang.


> Source (a): Kilde (en)
"source" er et specifikt feltnavn.

> Level (a): Niveau (et)
"level" er et specifikt feltnavn


> Service road (a): Adgangsvej (en), tilkørselsvej (en)
"service_road" er en specifik værdi, som også på engelsk kan dække over
flere slags veje. "Service road" (uden understreg) er derimod værdiløst
at tale om i OSM-sammenhænge.


> Track (a): Markvej (en), skovvej (en), bane (en) (i forbindelse med
> væddeløb)
"track" er en specifik værdi i OSM. Og har været kilde til ufattelig
meget debat. Alene det, at vi her på listen aldrig har kunnet blive
enige om en dækkende dansk beskrivelse - endsige hvad der er et "track"
og hvad der ikke er - gør at det vil være uheldigt at bruge et andet ord.

En diskussion om hvorvidt om skovvej er en markvej, en sti, en fodsti
eller en uklassificeret, vil være umulig at forstå og deltage i.



Jeg er enig i, at vi bør tage hensyn til nybegyndere, men de engelske
ord, der bruges her på listen, er langt hen ad vejen fagtermer for OSM.
Det vil gøre diskussionen besværlig, hvis vi ikke kan bruge dem på
listen. Men vi kan godt gøre mere ud af at forklare dem.


Jeg vil sammenligne med en fiktiv mailingliste for snedkere. Det vil
måske umiddelbart være nemmere for nybegyndere, hvis der bliver skrevet
"at save på skrå" end "at skære i smig" - men for en fagmand er det to
helt forskellige ting. Nybegynderen vil få en vag og ufuldstændig idé
om, hvad der snakkes om, men alle andre vil blive komplet forvirrede.

Selv hvis der bliver skrevet "at skære i smig (dvs. at skære skråt på
den korte led)", vil det virke forstyrrende på fagfolk, og ikke hjælpe
nybegynderen ret meget.

Så er det bedre, hvis der er en fagordbog, hvor nybegynderen kan slå "at
skære i smig" op og få en dækkende beskrivelse.


- Jørgen




Mere information om maillisten Talk-dk.