[Talk-dk] vejnettet i OSM

Sonny Andersen sba at bukhmark.dk
Ons Jan 4 10:07:54 GMT 2012


Hej,-

Jeg synes, det ville være rart, hvis vi kunne blive enige om at
highway=track var for alt andet end normal biltrafik. Man kunne måske bruge
en definition, der gik på at highway=tracks ikke førte til OSAK-bebyggelser
(dog med undtagelse af ensomt beliggende skovarbejderboliger.)
Vedr. billedmaterialet bliver jeg også forvirret, selv om det er gode
billeder. I det jyske højland er der masser af private fællesveje, der
ligner et highway=track billede.
Vedr. routning, så må surface=unpaved og surface=cobblestone være nok til at
give en advarsel om, at vejen kan være mindre god at køre på. I Danmark har
vi næsten ingen fliseveje som de tyske "spurplattenweg", så umiddelbart ser
jeg ikke noget behov for flere surface-varianter. Tilsvarende må
tracktype-mulighederne give en ide om vejen er god at cykle, gå eller løbe
på.

Sonny / sba-dk

-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Ole Nielsen [mailto:on-osm at xs4all.nl] 
Sendt: 3. januar 2012 20:09
Til: OpenStreetMap Denmark
Emne: Re: [Talk-dk] vejnettet i OSM

En lidt forsinket reaktion grundet juleferie i DK (og en osm 
maillisteserver der ikke kan lide min webmail, hvis jeg bruger æ,ø,å).

On 22/12/2011 14:36, Peter Brodersen wrote:
> Hej,
>>
>> Der har været (er?) en misforståelse hvor folk har tagget grusveje i
>> sommerhusområder som highway=track, hvor det er mere korrekt at bruge
>> highway=residential, surface=unpaved. Uden at kende området ser det klart
ud
>> til at været tilfældet her.
>
> Jeg har brugt track en del steder (men vist ikke i sommerhusområder).
> Her burde jeg måske snarere bruge residental med passende surface på.
> Men der er ikke noget i vejen for at køre på tracks jf.
>
http://wiki.openstreetmap.org/wiki/OSM_tags_for_routing/Access-Restrictions#
Denmark
> uden for skovområder.

Jeg tror aldrig det har været meningen, at man skulle route over tracks 
for at nå givne adresser. Det kræver efter min mening en 'ægte' vej, 
some minimum 'service'. Det overrasker mig faktisk at det er lovligt at 
køre med motorkøretøjer på markveje, hvis der ikke explicit forbydes 
adgang med skiltning. Men det er altså, hvad Skov og Naturstyrelsens 
vejledning siger (det er mig der har redigeret den danske del af wiki 
siden ovenfor). Måske burde jeg ændre default til at være 'no' for 
motorkøretøjer på tracks med den eksisterende fodnote om markveje. De 
fleste 'interessante' tracks går trods alt gennem skov.

>
> Til gengæld synes jeg, at surface=unpaved kan dække for bredt,
> hvorimod eksempelbilledet på highway=track mere ligner, hvad jeg ser
> ved flere sideveje til indkørsler.
>
> Jeg har dog været i tvivl om de sideveje bare burde være
> highway=service (som ikke nævner så meget om formen, men mere typen)
> med service=driveway. Og så er der naturligvis også spørgsmål om
> hvornår, en indkørsel (kort eller måske flere hundrede meter) også
> skal hedde det samme som den vej, den stikker ud fra.

Efter min mening er private veje, der fører til ejendomme, ikke tracks 
men 'service=driveway'. Overfladen på vejen afgør ikke vejens 
klassifikation, det gør dens funktion. Offentlige veje er som minimum 
unclassified/residential, også hvis de er grusveje. Jeg har for eksempel 
mappet veje i sommerhusområder som residential, selvom de ikke er andet 
end græsplæner, hvor hjulspor dårligt kan anes, se f.eks. 
<http://maps.google.com/maps?hl=en&ll=55.708121,10.015441&spn=0.001186,0.002
352&t=k&om=1&z=19&vpsrc=6>. 
Men der er skiltet med gadenavn og biler er parkeret foran sommerhusene.

Ole Nielsen / polderrunner

_______________________________________________
Talk-dk mailing list
Talk-dk at openstreetmap.org
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk




Mere information om maillisten Talk-dk.