[Talk-dk] Relation:destination_sign og Key:noexit

Jørgen Elgaard Larsen jel at elgaard.net
Fre Mar 21 15:12:33 UTC 2014


Jacob Rosendal Kristensen skrev:
> Det er.:
> 
>   * Relation:destination_sign
>   * Key:noexit
> 
> Jeg naturligvis i mit forsøg på at forstå dem prøv at placere dem,
> 
>   * https://www.openstreetmap.org/edit?editor=id#map=20/56.01080/9.73076
>   * https://www.openstreetmap.org/edit?editor=id#map=19/56.20888/9.74001

Først et lille tip: Når du skriver om noget bestemt i kortet, er det
rigtig rart for os andre, hvis du laver et link specifikt til det
pågældende objekt, i stedet for bare til kortet. Når vi ser et
kortudsnit, ved vi jo ikke hvad på kortet, du taler om.

Det lader til, at du bruge editoren "ID" på Open Street Maps hjemmeside.
Der kan du klikke på et punkt/vej og klikke "Se på openstreetmap.org".
Så får du den side, der er mest nyttig for os andre.

I ovenstående tilfælde ville du få:

https://www.openstreetmap.org/relation/3426451
https://www.openstreetmap.org/node/2558029822


Begge dine eksempler er desværre forkerte: Du prøver at mappe skiltene i
stedet for det, de betyder.


Key:noexit
----------
På wikien står der "Use the noexit=yes tag at the end of a highway=* to
indicate that there no possibility to travel further by any transport
mode along a formal path or route."

Med andre ord skal man altså ikke bruge tagget der, hvor skiltet står,
men i enden af vejen.

I dit tilfælde kunne det være i punktet
https://www.openstreetmap.org/node/417803561

MEN: Glimshøjvej er faktisk ikke blind der, den fortsætter som
highway=track. Så du bør _ikke_ markere den som blind.

Det kan godt være, at kommunen har sat et "falsk" skilt op om at området
ender blindt, for at narre uønsket trafik væk. Men vi mapper altid efter
de faktiske forhold, ikke kommunens eller andres opfattelse.

Hvis nu Glimshøjsvejs fortsættelse som spor er skiltet som "adgang
forbudt", "gennemkørsel forbudt", "privat vej" eller lignende, så må man
tagge den som dét.

Så må navigationssoftwaren eller andet selv finde ud af, at der ikke er
nogen udvej.

Men f.x. for gående er vejen ikke blind, så det vil være forkert at
markere den med noexit=yes.


Hvis du endelig vil markere, at der står et skilt, kan du tagge det med
Key:traffic_sign (http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Traffic_sign), i
dette tilfælde traffic_sign:backward=noexit

Bemærk, at man også angiver retningen - skiltet gælder jo kun den ene
vej. Desværre er det ikke nemt at se i ID, hvilken retning, vejen har.

Men personligt ville jeg ikke mappe skiltet.


Relation:destination_sign
-------------------------
Du har lavet relationen med kun ét punkt. Jeg antager, at det er dér,
skiltet står. Men det giver ikke nogen brugbar information - man kan jo
ikke se, hvilken retning, skiltet peger.

Det er netop derfor, man bruger en relation: Så kan man angive, hvilken
vej, man kommer fra, og hvor skiltet peger hen.

I dette tilfælde bør du lave to relationer, fra henholdsvis den ene og
den anden side af Møldrupvej. Eksempel:

   type=destination_sign
   destination=Voerladegård
   distance=2 km

   Medlemmer
   Rolle "from": 43994952
   Rolle "to":   255861147
   Rolle "sign": 2615684676

Bemærk, at alle medlemmerne i relationen har roller (from, to, sign).



Når det er sagt, så ville jeg personligt mene, at det var overkill at
mappe et så almindeligt skilt. Det kan give mening at mappe skilte på
motorveje, eller i komplicerede kryds. Jeg ville nok mere koncentrere
mig om småveje, indkørsler og bygninger i området.

Men det er et af de tilfælde, hvor den enkelte mapper må vurdere, hvad
der er vigtigt for ham.



Anyway, fedt at du spørger her på listen med dine tvivlstilfælde!


- Jørgen




Mere information om maillisten Talk-dk.