[Talk-dk] AWSbot tager noder flere tusinde km borte

Mikkel Kirkgaard Nielsen m.kirkgaard at gmail.com
Man Aug 15 13:01:39 UTC 2016


Hej Stephen.

On 2016-08-14 22:22, Stephen Møller wrote:
> Er der nogen der kan støtte mig i det arbejde jeg laver ellers vil jeg
> stoppe med det.

Nu har jeg ikke set en definition eller konsensus omkring din rolle, men
importen af AWS/DAWA-data mener jeg bestemt er noget der bør fortsætte.

Jeg støtter dig også i, at det er helt urimeligt hvis det er én
frivillig mands åg. At det så ender med at blive en øretævernes
holdeplads, kan jeg udmærket forstå udraderer motivationen for at
fortsætte. Fællesskabet bør løse opgaven sammen.


Jeg spurgte selv ind til AWSbots funktion i
https://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/2016-April/004593.html,
og det kom der kode på Github af (https://github.com/AWSbot/PHPscript),
hvilket kun kan bifaldes. Men andre detaljer står stadig hen i det uvisse.

I mine øjne mangler der transparens, dokumentation og konsensus omkring
den import der i dag foregår. Det er en skidt situation, at selv garvede
mappere tager afstand fra at sørge for opdatering af tydeligt fejlagtige
adressedata (uanset om årsagen er i OSM eller datakilden) pga.
uigennemskuelighed, som jeg fornemmer er den nuværende tilstand.


Konkret vil jeg også gerne yde bidrag til det tekniske. Har dog ikke
endnu haft mulighed for at dykke ned i scriptene, også fordi det
egentlig var min opfattelse at de fungerede nogenlunde tilfredsstillende.

Men kan da starte ud med nogle opklarende spørgsmål omkring det mere
driftsmæssige;

Hvor kører de fra?
Hvem/hvad trigger kørslen?
Hvor ofte sker det?
Hvilke data logges om processen, og hvor gemmes logs?

Er der ikke anden dokumentation om grund-funktionaliteten og vigtige
beslutninger undervejs i data-migrering end kildekoden?

Har fundet lidt på mailinglisten, bl.a.
https://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/2014-October/003927.html
som ser ud til at være her Stephen "tager teten". Men mit indtryk er, at
der sjældent er nogen der har sat en fed streg under konklusioner efter
diskussioner og erklæret, "sådan gør vi fremover". Det er altid godt at
tydeliggøre den slags helt eksplicit.

Med udviklende hilsner,
-- 
Mikkel




Mere information om maillisten Talk-dk.