[Talk-dk] NV Fyn oversået med skov (og lidt om juletræer)

Toft, Kurt Forbech kft at kms.dk
Tir Mar 13 08:01:53 GMT 2012


Hej Daniel

Kan du ikke fortælle mig lidt mere om fejlene i Fugro omkring Fredericia.

Hvor findes de ?

Hvilken retning er forskydning ?

Er det altid den samme retning ?

Hvad sammenligner du med, når du konkluderer, at det er Fugro, der har fejlen?

 

Venlig Hilsen

Kurt Toft

________________________________

Fra: Daniel Trads [mailto:danieltrads at gmail.com] 
Sendt: 12. marts 2012 21:04
Til: OpenStreetMap Denmark
Emne: Re: [Talk-dk]NV Fyn oversået med skov (og lidt om juletræer)

 

Hej Leif og velkommen på listen.

Ja det kunne godt være sagt på en lidt pænere måde. Det er nok lidt panik over at der har været noget lignende på Fyn før:
http://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/2011-July/001646.html

Og ja en begyndervejledning ville være en god ide, men ellers må man jo starte i det små. Jeg startede selv med lidt stier i den lokale skov, som jeg af et par omgange med GPS, Fugro og Bing efterhånden fik ret godt på plads. Det var en god intro til OSM, og jeg holdte ellers nallerne i ro indtil jeg følte mig sikker på "de store ting". Senere kom så veje, tracks, motorveje, relationerer og hvad ved jeg.

Skulle jeg komme med noget til begynder-wiki'en ville det være:

1. Find et lokalområde som du kender særdeles godt. (Hvorfor er fx sniger-stien mellem de to veje nord for købmanden ikke med og den slags).
2. Map med GPS og/eller telefon. På denne måde kan du være heldig at have op til 4 kilder til samme område - GPS1, GPS2, Fugro og Bing. Dette giver et ret godt indtryk af usikkerhederne. I Fredericia er Fugro typisk mellem 3 og 10 meter ved siden af. Det kan godt give nogle sjove changes når nogen tegner efter Fugro og andre tegner efter Bing. ;)
3. Udvid dit område efterhånden som du løber tør for ting du kan tracke.

Nu kan jeg se at du også snart har 1 års jubilæum på OSM, så fortsæt det gode arbejde. Med den mængde changesets du laver, så vil der jo nok være en enkelt svipser i ny og næ. Sådan er det, og det kan der være nogen der bliver lidt sure over. Når du endda så er flink at rette/forbedre data stort set med det samme, så kan man jo ikke forlange mere.

-- 
Daniel


2012/3/12 leif <leiflodahl at gmail.com>

Goddag,
Jeg har ikke mange kommentarer til Nordvestfyn ej heller til Juletræer - bortset fra at hvis de påståede "regler" er gyldige, kan stort set alle mine changesets slettes. Og i øvrigt har I set det sidste til mit brugernavn i OSM-regi. 

Jeg vil lige præsentere mig selv: Jeg hedder Leif Lodahl og har været engageret i mange forskellige open source projekter i tidens løb. Mange har jeg forladt igen.

I det konkrete tilfælde med Nordvestfyn må vi spørge os selv: Er der tale om vandalisme eller om misforstået velvilje? 

*	I første tilfælde skal vedkommende blokkeres øjeblikkeligt!
*	I alle andre tilfælde skal brugeren vejledes!

Den harske tone (f.eks. udtrykket "maltrakteret") tjener kun et formål: At bekræfte alle nybegyndere i, at det er helt umuligt at blive optaget i "inderkredsen". Det er et velkendt problem blandt *alle* open source projekter.

Når du peger på andre, er der en finger der peger fremad, en finger der peger op mod vorherre, men hele tre fingre der peger ind mod dig (os) selv. Mangler vi en begyndervejledning? Svaret er ja!, for ellers var situationen på NV Fyn aldrig opstået.

Der er rigtig mange gode diskussioner på TALK-listen. Men det er sjældent at der falder konklusioner. Og hvis der gør, bliver de stående på TALK-listen. Kan vi forvente at nye læser en måneds listearkiv tilbage? Et halvt år eller et år? Nej vel? Vi mangler en der samler op og forarbejder konklusionerne på wiki'en.

Lad mig lige komme tilbage til de open source projekter jeg *ikke* længere deltager i. I hvert eneste af dem, skyldes mit "fravær", at jeg er blevet mødt med lignende arrogance og kritik. Som nybegynder vel at mærke. 

Vores største problem er at vi mangler manpower. Vi har et helt unikt projekt, og det er vores alle sammens opgave at hjælpe med til at OpenStreetMap udvikler sig - også med flere mappere. Croud sourcing handler om at samle svaler nok til at vi kan flyve i flok.

Jeg vil konkret foreslå at vi 

*	opretter en manual for nybegyndere
*	laver en eller anden form for mentor ordning (don't know how)
*	laver en liste over "bundne" opgaver (easy hacks), som nybegyndere kan løse, f.eks. et bbox-område, som vedkommende nybegynder og mentor har ansvaret for at få mappet. Eller tegn dit eget hus, din egen gade, din egen karré, din egen by.

På min arbejdsplads er der to-tre nybegyndere, som jeg forsøger at vejlede. Mit råd har været: 

1.	Lær 5 tags som du kender. Brug dem i en uge. 
2.	Lær dig et nyt tag og brug det. 
3.	Gå til punkt 2 hver uge

Jeg vil i øvrigt gerne bidrage til at vi får etableret et bedre velkomstprogram i OSM Danmark.


Med venlig hilsen

Leif Lodahl


_______________________________________________
Talk-dk mailing list
Talk-dk at openstreetmap.org
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/attachments/20120313/ea03e2c4/attachment.html>


Mere information om maillisten Talk-dk.