[Talk-dk] Status på Mapillary i nogle danske kommuner

Soren Johannessen soren.johannessen at gmail.com
Ons Sep 11 08:50:49 UTC 2019


Hej alle sammen

I april skrev Niels Elgaard Larsen om Mapillary  "Lad os håbe at det
spreder sig til alle kommuner"
(Kilde https://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/2019-April/005189.html
)

Siden er april er der sket en del i nogle forskellige kommuner, som
jeg godt vil fortælle lidt om til jer. Først lidt om kommuner der har
lavet Mapillary billeder.

Rødovre har kørt deres vejnet igennem for første gang og har taget
360° billeder.
Brøndby og Furesø har sommeren igennem kørt deres vejnet igennem for
anden gang med et GoPro Fusion kamera. Nu har de to kommuner to
sæsoner med et vejnet af 360° billeder på Mapillary.

Frederiksberg har fået firmaet Tvilum Landinspektørfirma til at tage
360° billeder af kommunen. De første ca. 40.000 360° billeder er lagt
op på Mapillary. Mange flere billeder er på vej.

På Ballerups 34 km2 areal, der rundede kommunen over 500.000 Mapillary
billeder i juni.

Pga flere og flere kommuner er blevet interesseret i Mapillary, så har
Furesø Kommune og Ballerup Kommune oprettet en kommunal erfa-gruppe
ved navn Erfa-gruppen Mapillary EastDK i august. Gruppen er i første
omgang for alle kommuner øst for Storebælt. Der er 10 kommuner øst for
Storebælt som har tilsluttet sig indtil videre (hvilke kan ses i næste
link). Det første nyhedsbrev fra erfa-gruppen udkom i fredags 6/9 og
det kan læses online her
https://drive.google.com/file/d/17X8foxGaBfEZi8uFJVYjRsdrjFd2Y2YU/view

En af de ting som er begyndt at interessere kommunerne er machine
learning delen af objekter fra Mapillary og især trafikskilte her i
første omgang. Da ikke alle trafikskilte algoritmer har lige god
performance (mange falske hits), så er den del med at kunne træne dem
op til at blive bedre ved at crowd source opgaverne med Mapillary
Verifier tool også en del Erfa-gruppens virke.

Ballerup og Furesø har indtil videre sat 67 danske trafikskilte
træningssæt (flere er på vej) op hvor man giver feedback i form af
"Thumbs up" eller "Thumbs down" til om en Mapillary algoritme har fået
det relevante trafikskilt (to personer skal mene det samme sandt eller
falsk om et objekt før opgaven er løst) . Erfa-gruppen har udgivet
online hjælpe/startguide.
https://docs.google.com/presentation/d/e/2PACX-1vTgZTslPJjfChWENST0V4HfRQ9tuVLu20PojsnFAWNm4Zvz-JvNrmCTUILz2pH55zyluQZPvO5FivK2/pub?start=false&loop=false&delayms=3000&slide=id.i0

Alle 67 opgaver og trafikskiltenes danske navne kan ses i dette online
regneark Klik på URL ude til højre for starte. Alle der har en
Mapillary konto er velkommen til at prøve.
https://docs.google.com/spreadsheets/d/e/2PACX-1vSfXYS_4qZuBqn_dFCEc1sqko9Rm2lAhWj13U7DYBDSkJvGHXWlNk82xhA3swinu9N-LUW4Zif_Wp0C/pubhtml

At rydde op i falske hits fra trafikskilte betyder fx at det Mapillary
trafikskiltelag som kan ses i OSM værktøjerne iD/JOSM også bliver
ryddet op i.


Tal og fakta om Mapillary EastDK området (4. september 2019)

• Ca. 4 millioner Mapillary billeder (360° eller alm. 2D billeder)
• Ca. 9.800 km veje/stier er fotograferet i Mapillary
• Vej og stinettet er ca. 53.000 km (vejlængde beregnet fra
OpenStreetMaps geodata)
• Ca. 81, 5 % af vej- og stinettet mangler at blive fotograferet til Mapillary

Erfa-gruppen håber at der kommer flere kommuner (samt kommer med i
erfa-gruppen)  i gang med at fotografere deres vej- og stinet og
dermed kan OpenStreetMapDK også få gavn af billeder.

Disclaimer - jeg er tilknyttet Ballerup Kommune som ekstern GIS
konsulent og ovenstående er skrevet som privat person. Intet i den
nystiftet Erfa-gruppe er hemmeligt og alt materiale, nyhedsbreve mm.
vil være online tilgængeligt.

Med venlig hilsen

Søren Johannessen



Mere information om maillisten Talk-dk.